Fri fragt over 500 kr.

Sikker betaling

   E-mærket webshop

Dansk brugskunst webshop

Søg
Close this search box.
0 0,00 kr.
Søg
Close this search box.

Forårsinspiration

Så kom foråret endelig!

Bliv inspireret til forårets indretning i hus og have

Nu er det endelig tid til at komme igang med den spændende forårsindretning. Foråret er endelig sprunget frem fra sit skjul efter en meget lang og kold vinter. Det er en hel befriende følelse at kunne mærke temperaturene stige, og se hvordan alle blomsterne og træerne begynder at springe ud. Foråret er også tid til fornyelser, og det er nu du skal til at gøre noget ud af dit udeareal. Når du skal gøre haven eller terrassen klar til forårets og sommerens hyggelige stunder, er det vigtigt at du overvejer hvad der skal indgå i indretningen. Hvilke blomster skal du have i farvespil med hvilke designs? Vi giver dig her lidt forårsinspiration til, hvordan du kan lege med forårets farver i kombination med havemøbler og tilbehør.

Først og fremmest er det vigtigt at beslutte hvilken farve man primært ønsker at fokusere på. Farven skal være et gennemgående tema i indretningen, særligt fremhævet gennem blomsterne.

Udover det skal farven suppleres med nips og tilbehør som lanterner, vaser og havehynder.

Indfør den gule, varme farve med erantis og påskeliljer

Påskeliljen er påskens mest populære blomst, fordi det vrimler med den netop i denne tid. Dog kan den også sagtens bruges efterfølgende til at skabe hyggelige kroge både i haven og indendørs.

Erantis bør du indføre i bedene eller potteplanterne. Den gule farve giver et forfriskende og positivt look, som gør os glade. Indendørs kan du supplere den gule farve med søde fyrfads lysestager. Hvis du har mange af de gule blomster, bør du sørge for at kombinere dem med neutralfarvede vaser og hvide duge, for at give en strømlinet indretning.

Leg med violette skær af anemoner og hyacinter

Særligt hyacinter er skønne at bruge til farvespil, da de findes i forskellige violette nuancer. En af  forårets velkendte kendetegn og begyndelsen på en varmere tid. Med anemoner kan du skabe en sød og romantisk stemning i haven, som du kombinerer med for eksempel romantiske lanterner og Manai vaser. Det violette skær er roligt og får os til at slappe af. Perfekt til at stresse af i haven efter en lang arbejdsdag.

Tilfør sødt forårstilbehør til haven og lad forårsinspiration blomstre

Med forårets kommen, er det vigtigt at gøre haven, gårdspladsen eller terrassen indbydende til familien, så man naturligt får lyst til at tilbringe mere tid derude. Sæt et personligt præg på den udendørs indretning med diverse havekrukker og tilbehør, som skaber hygge og charme i haven.

Måske du vil skabe områder i have og krukker som er bi og insektvenlige, eller så frø, så du har din helt egen skærehave, når sommeren er godt igang? Så er det med at være på forkant. Husk at bestille havefrø hjem til skønne blomster.

Forårsinspiration med patinerede krukker

Du kan for eksempel hoppe med på årets trend og pifte op med patina krukker, som er unikke fra krukke til krukke. De skaber den personlige charme og får haven til at se rustik og hyggelig ud. Brug fine opsatser til at anrette søde forårsdekorationer af de farverige blomster og gøre hele familien i forårshumør. Opsatserne giver dig rig mulighed for at lege med blomsterkombinationer og skabe et unikt udtryk. Derudover bør du også udnytte den hyggelige og romantiske stemning, lanterner skaber, og bruge dem til at lyse op i små kroge af haven. Her på hjemmesiden har vi et bredt udvalg af lanterner , så du kan finde dem der passer netop til din stil.

Jeg håber nu, jeg har klædt dig godt på, til at begynde at være kreativ med forårsindretningen og forårsinspiration. På webshoppen kan du få mere inspiration med vores store udvalg til både indendørs og udendørs indretning.

Kh. Christa, Crocca.dk

Del her:

Indkøbskurv
0
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Calculate Shipping

Log ind på din konto