Fri fragt over 500 kr.

Sikker betaling

   E-mærket webshop

Dansk brugskunst webshop

Søg
Close this search box.
0 0,00 kr.
Søg
Close this search box.

Indretning med farver

Her er farverne, der hitter  – luftig blå, jordbrun eller pastel

Indret med farver. 2021 er over os og det betyder også et friskt år indenfor boligindretningen. Vi ser i år nye trends, som blandt andet bærer præg af, at flere af os er begyndt at arbejde mere hjemmefra og at ro og balance i høj grad er kommet i fokus. I denne artikel præsenterer vi årets farver og giver dig tips til, hvordan du kan kombinere dem med din indretning.

Årets 3 dominerende farver

Stikordene for årets farver er ro og balance. Som resultat af, at vi nu opholder os mere hjemme end vi gjorde før, er mange blevet opmærksomme på at indrette deres hjem, så der er en afslappet stemning, som bidrager til en følelse af tryghed og mental velvære. Årets farver er beigebrun, en rustik og varm brun samt luftig, støvet blå.

Unika vase i skøn støvet blå

I det beigebrune er den smukke lysebrune farve med rødligt skær med til at skabe varme i hjemmet i afbalancerede rammer. Samtidig kan den bruges som en neutral farve med utroligt mange indretningsmuligheder. Med den rustikke, varme, brune farve ser vi modsat en tendens, der er er stærkt inspireret af terrakotta farver. Den skaber en rolig og afslappet stemning i hjemmet.

For at friske lidt op i et rum, er en støvet, luftig blå en fremragende naturlig pastelfarve, som er lys og som for eksempel egner sig rigtig godt til kontoret, spisestuen eller køkkenet. Kombiner farven med møbler i træfarver og teaktræ, for at skabe en autentisk retro-stemning.

Ønsker du at læse mere om de nye lækre bløde farver, så er her lidt ekstra inspiration

Kombiner med bløde, naturlige toner og tidløs stil

For at pryde indretningen med din personlige stil og samtidig skabe ro og afslapning i stemningen, vil naturlige elementer give en fantastisk effekt på årets farver. Lad møbler med en tidløs stil være centrale i indretningen og kombiner med autentiske genstande som for eksempel keramisk vase i Ochre eller en flot blomstervase i keramik. Varme nuancer af rødt og lyserødt står godt til årets farvetrend

Til årets jordnære og naturlige farver vil skarpe kontraster, som skaber varme, fuldende indretningen kreativt og afbalanceret. Det kan både være i form af mindre genstande og møbler. Tag for eksempel inspiration i vores krystallysestager  i pink eller prøv at pift rummet op med Rosa huse i Raku keramik.

Vi vender tilbage til naturen

At vende tilbage til rødderne og gøre brug af den fred og ro, som naturen giver os. Dette er kommet i fokus i 2020 og stilen fortsætter her i 2021. Idet vi er begyndt at tænke mere bæredygtigt og samtidig rent fysisk kommer ud og oplever naturen mere, mærker vi også til den afslappende effekt, som naturen giver os.

Det bringes nu mere ind i hjemmet i før, ved at være særligt fremtrædende i indretningens farver og elementer.  Giv indretningen et naturligt præg ved at pynte med for eksempel en coconut ball vase fra Cooee Design  I keramik eller en pastille vase i flot sandfarve kombineret med årets farver.

Det er ikke slut med pastelfarver

Dette års farvetrends kan synes som et farvel til de frembrusende pastelfarver vi har set indenfor det seneste år. De vil dog stadig optræde markant i boligindretningen. Dog vil det nu være i en mere afdæmpet udgave end vi kender dem, og af mild og støvet karakter. Denne tendens går flot i spænd med den naturlige farvepalette vi ser i år, hvor det handler om at skabe afslappende rammer i sin bolig – uanset om det er i stuen eller på hjemmekontoret.

Samtidig er det bestemt ikke forbudt at kombinere med indretning i pastelfarver. Se for eksempel vores flotte, afdæmpede kuglevase  i mørk grøn, som lever op til den støvede og naturlige stil. Så brug denne ” Indret med farver ” som inspiration.

God fornøjelse.

Kh. Christa, Crocca.dk

Del her:

Indkøbskurv
0
0
Din kurv
Din kurv er tomTilbage til shop
Calculate Shipping

Log ind på din konto